Forsikringstageren er den person eller virksomhed, der ejer en forsikringspolice og dermed har ret og pligt til at opretholde aftalen med forsikringsselskabet.
Begrebet forsikringstager refererer til den fysiske person eller juridiske enhed, som har tegnet en forsikring og står som ejer af policen. I praksis er forsikringstageren den, der har indgået aftalen med forsikringsselskabet og dermed har de juridiske rettigheder og forpligtelser knyttet til forsikringen.
Som ejer af forsikringen har forsikringstageren først og fremmest ret til at få dækket skader og tab i henhold til vilkårene i policen. Det betyder, at når der opstår en skade, kan forsikringstageren anmelde denne til selskabet og gøre krav på erstatning / dækning. Samtidig har forsikringstageren pligt til at oplyse korrekte og fuldstændige oplysninger både ved forsikringens tegning og ved skadeanmeldelsen. Dette kaldes den loyale oplysningspligt, som sikrer, at forsikringsselskabet kan træffe en velinformeret beslutning om dækning og risikovurdering.
I forbindelse med skadehåndtering er det vigtigt at forstå, at balancen mellem forsikringstageren og selskabet bygger på gensidig tillid. Forsikringstageren skal fremlægge relevante oplysninger og dokumentation, mens selskabet skal vurdere skadesagen på en saglig og korrekt måde ud fra policens dækningsområde og vilkår. Det er ikke usædvanligt, at der opstår uenighed – for eksempel omkring erstatningens størrelse eller hvorvidt en skade er dækningsberettiget. Derfor anbefales det i mange tilfælde at søge uvildig forsikringsrådgivning eller modtaksation for at sikre en korrekt vurdering.
For forsikringstagere er det også væsentligt at kende sine rettigheder ift. klagemuligheder, hvis selskabet afviser eller begrænser erstatning. Ankenævnet for Forsikring kan være en sidste instans ved tvist, og her kan forsikringstageren påklage afgørelser uden at skulle gå til domstolene. Hvis du sidder med en aktuel forsikringsskade, er det derfor en fordel at sætte sig ind i, hvad forsikringstagers rolle er, og hvad du har krav på. Det kan gå den rigtige vej, når du ved, hvordan du skal optræde i dialogen med dit forsikringsselskab.
Forsikringstagerens pligter er fundamentale for, at forsikringsaftalen fungerer efter hensigten, og at skader håndteres korrekt og retfærdigt. Her er de vigtigste:
Hvis disse pligter ikke overholdes, kan det få konsekvenser som afslag på erstatning eller i værste fald ophør af forsikringen. Din rolle som forsikringstager er altså et ansvar lige så meget som en ret, og derfor er det vigtigt at handle åbent og hurtigt i en skadesituation.
Skal du bruge hjælp til at forstå eller vurdere en skade, kan uvildig forsikringsrådgivning eller modtaksation være en sikker vej til at sikre dine rettigheder og en korrekt vurdering af sagen. Det giver ekstra styrke i dialogen med selskabet, især hvis du oplever afvisninger eller uenighed om erstatningens størrelse.
Læs også mere om vores rådgivning ved skadesager her: Forsikringsrådgivning.
Ingen forpligtelser. Ingen skjulte omkostninger. Du sender os dine dokumenter, og vi vurderer, om du har en sag, og hvad vi kan gøre for dig. Det er helt uden risiko at få professionel ekspertise på dine forhold.
Med over 20 års brancheerfarelse, en kombination af juridisk og teknisk ekspertise, og en track record af at sikre retfærdig erstatning for hundredvis af kunder, ved du, at du er i gode hænder.
Vi er blevet omtalt i DR Kontant, Ekstra Bladet og TV2 Østjylland fordi vi leverer resultater, som medierne mener er værd at fortælle om.