Cases
Brandskade: Kunde sikret dækning for kr. 680.000
Efter en brandskade anerkendte kundens husforsikring godt nok, at der havde været en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Men selskabet ville kun dække en smule sodafrensning på huset – og indboforsikringen udløste blot kr. 50.000 for de effekter, som kunden og selskabet på forhånd havde aftalt under skadeservice.
Kunden var langt fra tilfreds med den samlede erstatning og kontaktede derfor InsureHelp.
Vores vurdering af sagen
Efter en grundig gennemgang vurderede vi, at der var grundlag for yderligere erstatning – både under husforsikringen og indboforsikringen:
Husforsikring: Genhusning, yderligere udbedringer af huset samt dækning af beskadiget stikledning.
Indboforsikring: Forkert eller mangelfuld opgørelse af indbo samt effekter, som taksator uretmæssigt havde undtaget.
Indsatsen i sagen
Allerede kort tid efter vores indtræden fik vi ændret kundens midlertidige genhusning: familien blev flyttet fra en husvogn i haven til indlogering på en kro med fuld forplejning – betalt af selskabet.
I den efterfølgende periode forhandlede vi løbende med selskabet og sikrede bl.a.:
Ekstra kr. 280.000 i dækning for brandskaderne på huset.
Dækning af stikledning.
Kroophold med forplejning som led i genhusningen.
Samlet set beløb dette sig til knap kr. 450.000 ekstra under husforsikringen alene. Derudover var indboet opgjort forkert. Derfor indsendte vi en detaljeret indsigelse:
Først blev erstatningen forhøjet med kr. 60.000.
Tre måneder senere yderligere kr. 90.000.
Til sidst endnu kr. 30.000.
Resultatet
Efter godt et års forhandlinger endte kunden med en samlet erstatning på ca. kr. 680.000 – fordelt på både hus- og indboforsikringen.


