Svie og smerte – sådan fungerer erstatning og godtgørelse

Vidste du, at du kan have krav på økonomisk godtgørelse, hvis du har været udsat for en ulykke og er blevet sygemeldt?
Det gælder både ved fysiske og psykiske skader, uanset om skaden er sket i trafikken, på arbejdet eller et helt tredje sted. Men selvom reglerne er klare, oplever mange, at det kan være svært at finde rundt i, hvornår man har krav på erstatning for svie og smerte og hvordan man søger den.

Hvad betyder svie og smerte?

“Svie og smerte” er en økonomisk godtgørelse, du kan få, hvis du kommer til skade og må sygemelde dig i en periode. Det er en måde at kompensere dig for den fysiske smerte og psykiske belastning, du oplever, mens du er under behandling og ikke kan passe dit arbejde som normalt.

Du kan se det som en midlertidig støtte samt en anerkendelse af, at det er hårdt både fysisk og mentalt at være skadet. Det er vigtigt at vide, at svie og smerte ikke er det samme som erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne. De dækker forskellige ting:

  • Svie og smerte: Gælder i den periode, hvor du er sygemeldt og endnu ikke er blevet raskmeldt.
  • Varigt mén: Handler derimod om de følger, der bliver tilbage, når skaden er varig.

Hvornår kan du få godtgørelse?

Du kan få godtgørelse for svie og smerte, hvis du har været ude for en ulykke eller skade, der har gjort dig ude af stand til at arbejde i en periode. Formålet er at give dig en økonomisk håndsrækning, mens du er sygemeldt, uanset om det er i få dage eller flere uger.

For at kunne få godtgørelsen, skal følgende betingelser normalt være opfyldt:

  1. Du har været udsat for en personskade.

  2. Du har været sygemeldt i mindst én dag som følge af skaden.

  3. Skaden er anerkendt af en ansvarlig part. Det kunne for eksempel være modparten i et trafikuheld eller din arbejdsgiver ved en arbejdsskade.


Godtgørelsen udbetales som et fast beløb pr. dag, så længe du er sygemeldt og i behandling. Det er en kompensation for den tid, hvor hverdagen er sat på pause, mens du fokuserer på at blive rask igen.

Vi har for eksempel hjulpet en klient, der blev påkørt i et fodgængerfelt og var sygemeldt i seks uger. Hun modtog godtgørelse for hele perioden og senere også ménerstatning, da skaden viste sig at have varige følger.

Hvad dækker erstatning for svie og smerte?

Erstatning for svie og smerte dækker den tid, hvor du er sygemeldt og mærker følgerne af din skade, uanset om den er fysisk eller psykisk. Her er nogle eksempler:

Fysiske skader og sygemelding

Har du for eksempel brækket benet og været sygemeldt i otte uger, kan du få godtgørelse for hele perioden. Det samme gælder ved mindre skader, som forstuvninger eller smerter, så længe du er under behandling og ikke kan arbejde som normalt.

Psykiske følger efter ulykker

Psykiske skader bliver ofte overset, men de kan være mindst lige så alvorlige. Vi har hjulpet flere klienter, der har udviklet angst, stress eller PTSD efter voldsomme hændelser, for eksempel et trafikuheld eller en arbejdsulykke, og som har fået deres psykiske følger anerkendt som en del af skaden.

Trafikuheld og personskader

Erstatning for svie og smerte er særlig relevant efter trafikuheld. Du behøver ikke have brækket noget, da skader som piskesmæld, slag eller muskelspændinger også kan give ret til godtgørelse, hvis de fører til sygemelding og behandling.

Takst og satser for svie og smerte (2025)

I 2025 er dagssatsen for svie og smerte fastsat til 240 kr. pr. dag. Det betyder, at du får 240 kr. for hver dag, du er sygemeldt og under behandling – op til et vist maksimum.

Den maksimale godtgørelse for svie og smerte i 2025 er 92.000 kr. Det svarer til ca. 383 dages sygemelding. Hvis du er sygemeldt længere end det, kan du i stedet have krav på andre former for erstatning, f.eks. for tab af erhvervsevne.

Skattefrihed

Godtgørelse for svie og smerte er skattefri. Det betyder, at du får hele beløbet udbetalt – uden fradrag.

Svie & smerte (takst og satser 2025)

  • Dagssatsen for svie og smerte: 240 kr.
  • Maksimal godgørelse: 92.000 kr. = 383 dages sygemelding

Sådan søger du erstatning for svie og smerte

Når du skal søge erstatning for svie og smerte anbefaler vi altid, at du gemmer alt dokumentation lige fra lægejournaler og sygemeldinger til mails med forsikringsselskabet osv. Grunden til dette er, at du skal kunne bevise følgende, når du søger godtgørelse:

• At du har været sygemeldt (fx via lægeerklæring).
• At skaden er anerkendt som en personskade.
• At der er en ansvarlig skadevolder (fx modpart i trafikuheld).

 

Du anmelder typisk kravet til modpartens forsikringsselskab eller til din egen ulykkesforsikring, hvis det er relevant. Det kan gøres via formularer, men vi anbefaler, at du får hjælp til at formulere kravet korrekt.

Hvor lang tid kan jeg få godtgørelse?
Du kan få godtgørelse, så længe du er sygemeldt og under behandling, dog maksimalt i 383 dage (svarende til 92.000 kr.). Hvis du bliver raskmeldt eller tilkendt mén erstatning, stopper godtgørelsen.

Sådan kan InsureHelp hjælpe dig

At være sygemeldt efter en skade er hårdt nok i sig selv. Du skal ikke også kæmpe med forsikringsselskaber og bureaukrati, derfor tilbyder vi hos InsureHelp uvildig rådgivning, så du ikke står alene. Vi hjælper dig med at forstå dine rettigheder, samle dokumentation og formulere dit krav korrekt.

Med vores erfaring og indsigt i forsikringssystemet øger vi dine chancer for at få medhold. Vi ved, hvordan selskaberne arbejder og hvordan man bedst dokumenterer sin sag.

Picture of Henrik Thorn

Henrik Thorn

Direktør / Forsikringsekspert

Henrik Thorn er uddannet fra Forsikringsakademiet, og har 10 års erfaring fra forsikringsbranchen. Her har Henrik beskæftiget sig med skadesbehandling, igennem sit virke som bl.a. taksator.

Ofte stillede spørgsmål om svie og smerte

Det er en midlertidig godtgørelse, du kan få, hvis du er sygemeldt efter en personskade.

240 kr. pr. dag – op til maksimalt 92.000 kr.

Så længe du er sygemeldt og under behandling – dog maksimalt 383 dage.

Ja, hvis skaden er anerkendt som arbejdsskade, og du er sygemeldt, kan du få godtgørelse.

Ja, psykiske skader som angst eller PTSD kan give ret til godtgørelse, hvis de er dokumenterede og anerkendte.

Kontakt os, vi kan hjælpe dig med at forstå afgørelsen og vurdere, om der er grundlag for klage.

Har du brug for rådgivning om svie og smerte?

InsureHelp tilbyder altid en gratis og uforpligtende vurdering af din sag, så du står stærkt fra starten. Kontakt os på tlf. 71 74 94 44 eller info@insurehelp.dk.