Hjælp og rådgivning ved Ejerskifteskade

Hvad gør du ved forsikringsskader der ikke står i tilstandsrapporten?

Ejerskifteforsikringer er ofte genstand for mediernes interesse. Det er de primært fordi, at formuleringerne i tilstandsrapporterne ofte er meget bredt formuleret. Det giver udfordringer ved de efterfølgende skadesanmeldelser på ejerskifteforsikringen, sjældent til forsikringstagers fordel.

Konsekvenserne ved en fejlagtig behandling af din ejerskifteskade, kan være enorme.

Helbredsmæssigt, kan en forfejlet sanering ved skimmelsvamp, have den konsekvens at du kan blive syg, og endda kronisk syg, hvis du ikke rettidigt genhuses. Derudover kan følgeskader tilstøde skaden på din ejendom, og gøre din ejendom ubeboelig.

Hvorfor bør InsureHelp hjælpe mig med min ejerskiftesag?

Som forrige afsnit indikerer, så er der er mange elementer du skal forholde dig til hvis du får en ejerskifteskade. Det kan i sagens natur være svært, at sætte dig ordentligt ind i disse forhold, når man samtidig gennemlever den opslidende proces som en ejerskifteskade ofte afstedkommer.

Derfor bør du overveje, at lade InsureHelp overtage din skadessag. Det giver dig flere fordele. Du er sikker på, at du får den rigtige erstatning og du får frigivet ressourcer til udelukkende at fokusere på dit familie og arbejdsliv. Ved at lade InsureHelp overtage din skadessag, undgår du tilmed at træffe byggeteknisk forkerte beslutninger, som både kan påvirke jer i den tid i beboer ejendommen, samt ved et eventuelt salg på længere sigt.

Desværre er tvister ml.forsikringstagere og forsikringsselskaber i ejerskiftesager ikke ualmindelige. Tvisterne fordeler sig nogenlunde ligeligt imellem, hvorvidt der overhovedet er tale om et dækningsberettiget forhold, og om erstatningens størrelse. Når du ikke til enighed med forsikringsselskab, er det en sag for Ankenævnet for Forsikring. Det er dog sjældent at forsikringstager får medhold i ankenævnet (blot 25% får medhold) Det skyldes flere forhold - Som oftest skyldes det dog mangelfuld argumentation, samt dokumentation, fra indklagers side. Disse mangler udspringer ofte fra manglende viden, om både det forsikringstekniske, det faglige, og det juridiske område. Da ankenævnet udelukkende baserer deres afgørelse på det skriftlige materiale de bliver forelagt, er det endvidere af enorm stor betydning, at du formål at udtrykke dig skriftligt korrekt.

InsureHelp adskiller sig fra advokater, byggesagkyndige og rådgivende ingeniører ved, at vi ikke blot besidder viden om hhv.de juridiske og byggetekniske aspekter af en forsikringsskadesag, men også de forsikringstekniske. InsureHelp arbejder med andre ord holistisk med din forsikringsskade, og er derfor i stand til at levere en komplet håndtering af din forsikringsskade. Mange af vore kunder oplever det derfor som en stor lettelse, at kunne overdrage deres forsikringssag 100% til InsureHelp. Hos InsureHelp, får du en fast Konsulent tilknyttet, som repræsentere dig og dine interesser, overfor forsikringsselskabet.

Har jeg en ejerskifteforsikring?

Ja, hvis du har købt forsikringen inden du har fået nøglerne til din ejendom. Den kan ikke købes efterfølgende. Risikoen er med andre ord din, fra du modtager nøglerne til dit nye hjem.

Hvad bør jeg vide om ejerskifteforsikring?

At husforsikringen altid går forud for ejerskifteforsikringen. Det er som oftest en god ting for dig som forsikringstager, da der på ejerskifteforsikringer, er nedskrivninger på bygningsdele, typisk en højere selvrisiko, samt erstatning til dagsværdi. På husforsikringen derimod er der ingen nedskrivninger, og der erstattes til nyværdi. Det er derfor som oftest ønskværdigt for dig som forsikringstager, at opnå dækning for din forsikringsskade på ejendommen, igennem husforsikringen.

Ejerskifteforsikringen dækker skader indenfor sokkel. dvs.indenfor husets fire vægge. Hvorimod husforsikringen dækket udenfor sokkel. Det kunne eksempelvis være en skade på din kloak, eller dit udhus.

Ejerskifteforsikringer er som oftest ret forskellige rent dækningsmæssigt fra selskab til selskab. Det er derfor en af de forsikringstyper, som er værd at bruge lidt ekstra tid på at sætte sig ind i. Der er tilmed stor forskel i både pris og selvrisiko. Hos InsureHelp oplever vi desuden store forskelle i skadesbehandlingen, de forskellige selskaber imellem.

Som oftest skal du vælge mellem en 5-årig eller en 10-årig dækningsperiode, når du tegner din ejerskifteforsikring. Den 10-årige er naturligvis dyrere, da den dækker dig i flere år. Da de fleste ejerskifteskader anmeldes indenfor de første 5 år, efter ny ejer overtager ejendommen, er det dog værd at overveje, hvorvidt en 10-årig ejerskifteforsikring er de ekstra penge værd.